Granit bord er en holdbar og varig løsning ofte med et poleret ‘finish’, som det ses i forbindelse med dette granit bord. Ru kanter og en poleret top er et signal til den, der betragter bordet. Granittens enkle og dog så dekorative form afmærker grænsen mellem naturen og byen. At du får et sådant bord er det samme som at få noget unikt – noget som andre ikke har. Der ligger en håndværksmæssig tilvirkning bag materialet, og naturen har maget det sådan, at der ikke findes to sten, der er ens. Det betyder også, at bordene afveksler med hensyn til form, design og farve. Hvert granit bord er høj kvalitet. Som bordet fanger øjet i sin enkle fremtoning tilføjes der noget funktionelt og æstetisk til din have, altan eller terrasse! Den slags borde er altid nemme at rengøre, og de er utroligt vejrbestandige.
Særligt bymiljøets tørst efter den natur, der er inddæmmet og tæmmet i et betonhelvede skaber naturlige oaser i byernes haver, på tage, altaner og i parker og anlæg. For den enkelte er det offentlige tilbud i form af parker og anlæg ikke nok. Det er en fashionabel trend, at man selv skaber sig tilnærmet natur på egne enemærker. Naturen i byen er mere end træer og haver. Det er den luft, vi indånder, den jord vi står på, det vand vi drikker, det vi udskiller og de organismer, som vi deler habitat med. Naturen i byen er den stærke kraft, der kan bryde byens monotoni.
Naturen i byen er regn, og det er den brusende lyd af underjordisk strømmende vand i kloakkerne. Naturen i byen er som en aftenbrise; den er som reflekterende skygger hvirvlende ned over en bygning. Som udsmykning er den ultimative integrering af det rå og uforarbejdede i det kultiverede og tilvirkede. Naturen i byen er skabt som et komplekst samspil mellem menneskelige aktiviteter og naturlige processer. På den måde er byen blevet en del af naturen.
Det at kunne ”læse” og forme et landskab i haven ved hjælp af natursten, brugskunst i naturmaterialer og skulpturel æstetik viser at du er en kender af verden. Din private have-arkitektur udtrykker ideer og påvirker andre. På den måde kan vi dele erfaringer med kommende generationer på samme måde som vore forfædre indskrev deres værdier og overbevisninger i de landskaber, de efterlod sig som en arv.